Efter nederlag til AGF: Horsens-træner tror stadig på overlevelse

Date:

AC Horsens tabte 3-1 til AGF og skal spille playoff-kampe for at undgå nedrykning. Bo Henriksen tror stadig, at klubben klarer sig. 

Horsens fik ikke point med hjem fra Aarhus søndag, da klubben tabte 3-1 til AGF. Nederlaget betyder, at Horsens ender på en tredjeplads i nedrykningspulje 1, som betyder, at klubben skal spille to playoff-kampe mod Vendsyssel for at blive i landets bedste fodboldrække.

AC Horsens har ikke vundet i 10 kampe i træk, men leverede i første halvleg mod AGF en god præstation og skabte mange chancer. På den baggrund er træner Bo Henriksen optimistisk omkring holdets chancer for overlevelse. 

”Jeg ved, vi kan vinde, og jeg ved også, at vi overlever. Det er mærkeligt at sige, men det var klart vores bedste kamp i 2019 ud over vores 3-0-sejr over Vendsyssel i februar. Hvis vi spiller sådan her de næste to kampe mod Vendsyssel, så er det indiskutabelt, at så rykker vi ikke ned,” sagde Horsens-træneren. 

Men holdet formåede ikke at omsætte godt spil og chancer til mere end et enkelt reduceringsmål efter 69 minutter, da AGF var foran med 3-0. 

”Det er sådan, det er lige nu. Vi får ikke noget foræret af modstanderne eller dommerne, og det skal vi heller ikke forvente. Men det er sådan en præstation, der indikerer, at vi har mulighed for at vinde. Det er en rar følelse at stå med,” sagde den 44-årige træner.

Vendsyssel har heller ikke vundet i de tre seneste kampe. Ligesom holdet ikke har hentet en sejr i de  seneste syv kampe på hjemmebane i Hjørring.  

Den samlede vinder af playoff-kampene mellem Horsens og Vendsyssel er sikret overlevelse, mens taberen skal møde nummer 3 fra 1.division i to playoff-kampe, der afgører, hvilket hold der er at finde superligaen i næste sæson.

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...