Selv ikke efter en sejr mod Fulham, som har sikret, at Manchester United nu indtager toppen af Premier League halvvejs gennem sæsonen, ønske Ole Gunnar Solskjær at tale med pressen om at være med i et titelræs.

LÆS OGSÅ: Solskjær sælger ud: Fire Manchester United-spillere kan være vej på væk

Han ville dog gerne snakke om, at han mener, at det er vigtigt at holde fokus, og at tage en enkelt kamp af gangen.

“Der kommer altid til at være snak om det, når du fører halvvejs, men vi tænker ikke på det – vi bliver bare nødt til at tage én kamp af gangen. Det er så uforudsigelig en liga i år,” lød det fra den norske træner, da han udtalte sig til pressen efter kampen.

Han gav dog også udtryk for, at han ikke var tilfreds med holdets dårlige start mod Fulham, hvor de lod hjemmeholdet bringe sig foran tidligt i opgøret. Omvendt fortalte han dog også, at han er glad for modsvaret.

“Efter målet synes jeg, vi spillede godt. Vi havde brug for at vågne op og reagerede godt,” sagde Solskjær, hvorefter han gav Paul Pogba et par rosende ord med på vejen:

Han er fit, og han kan spille centralt og bredt. Nøglen med Pogba er at få ham klar til at spille og løbe, og det er han i øjeblikket. Han spillede rigtig godt. Fantastisk mål,” lød det fra Ole Gunnar Solskjær.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub er klar til at byde på Manchester United-forsvarsspiller

Næste gang Manchester United skal i aktion, er søndag, hvor De Røde Djævle tørner sammen med Liverpool i FA Cup’en.