FCM-direktør vil vinde alt og gøre rent bord

Date:

Claus Steinlein fortæller, at FC Midtjylland drømmer om at vinde ikke ’kun’ pokalturneringen og superligaen, men også UEFA Youth League. 

”Der er nogle andre klubber, der snakker om, at de spiller mange kampe, men vi synes bare, det er fedt. Det er kun for at få tiden til at gå, hvis vi skal snakke om det med mange kampe. Vi skal tro på, at vi kan slå FC København i turneringen og vinde pokalen, og det er det, vi står op for hver morgen i FC Midtjylland.”

FCM-direktøren var klar i spyttet over for en journalist fra TV3-Sport onsdag, som Tipsbladet skriver. FC Midtjyllands superligamandskab vandt 2-0 over Kolding i pokalturneringen, mens klubbens U19-mandskab et par timer forinden slog Manchester Uniteds ungdomshold med 3-1 i ottendedelsfinalen i UEFA Youth League. Og sejren til ungdomsholdet betyder, at klubben nu går efter en slags treble, siger Claus Steinlein. 

”Nu går vi sgu også efter The Treble. Nu er de unge med i Youth League, så nu går vi efter tre titler. Vi har ikke været ambitiøse nok, og det er jeg ked af på Midtjyllands vegne.”

FCM-direktøren havde de store ord fremme efter U19-holdets sejr over Manchester United, hvor han også var stolt over, at der var mødt 6000 tilskuere op til kampen. 

”At spille med Champions League-bolden mod Manchester United og så vinde 3-1… det var helt fortjent. Manchester United spillede godt, men de havde ikke et eneste skud på mål. Vi havde tre U17-spillere på banen, og den ene, Mads (Hansen, red.) dækkede ham der, der spillede Champions League i Paris i sidste uge. Det er kæmpe stort og en stor dag for akademiet og FC Midtjylland,” sagde sportsdirektøren. 

FC Midtjyllands superligamandskab møder Sønderjyske i sidste runde af grundspillet på søndag. De forsvarende mestre ligger nummer to med et enkelt point op til FC København på førstepladsen.

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...