Flere tyrkiske medier skriver, at storklubben Galatasaray har udvist interesse i at skrive kontrakt med FC København-angriberen Jonas Wind.

Ifølge medierne er det 67-årige Fatih Termin, der er cheftræner i storklubben, som har anbefalet ledelsen at kaste en pose penge efter den 21-årige FCK’er.

Han skulle angiveligt have givet udtryk for, at han har stor fidus til danske spillere. Desuden forventer han, at det danske landshold vil klare sig godt ved de kommende slutrunder.

I forhold til Jonas Wind har han understreget, at han ser ham som værende et oplagt transfermål for tyrkiske Galatasaray.

“Vi skal investere i fremtiden,” fortæller Fatih Terim, der har været Galatasaray-træner i fire omgange.

Har forlænget med FCK

Det er ikke længe siden, at Jonas Wind forlængede sin kontrakt med FC København frem til 2025. Derfor er det svært at forestille sig, at den danske storklub ikke sælger angriberen for et stort beløb i de kommende år.

Ifølge den nu tidligere cheftræner i FC København, Ståle Solbakken, er Jonas Wind en spiller, der efter hans mening kan blive solgt for over 100 millioner kroner.

Hvorvidt Galatasaray er i stand til at finde et sådant beløb er tvivlsomt. Den tyrkiske klub er i forvejen presset af reglerne om Financial Fair Play, hvorfor de heller ikke foretog et eneste indkøb i seneste transfervindue.

For to uger siden debuterede den 21-årige FCK’er også på det danske landhold, hvor han fik 18 minuttters spilletid i venskabskampen mod Færøerne.