FC Barcelona er blevet kædet sammen med en lang række spillere denne sommer. Nu lyder det, at de er i dialog med Manchester City-stjernen.

Der har været en del rygter om, at Frenkie de Jong kan ende med at blive solgt i løbet af denne sommer. Hvis det sker, så er den spanske klub nødt til at finde en afløser for den unge hollænder.

– LÆS OGSÅ: Medie: Martin Braithwaite kan få ophævet kontrakt

I denne forbindelse skulle catalanerne angiveligt allerede have udset sig en spiller. Xavi og co. skulle nemlig have et rigtig godt øje til Manchester City-stjernen Bernardo Silva til denne rolle.

Faktisk lyder det fra det spanske medie Partidazo COPE, at der allerede er dialog mellem klub og spiller, selvom man endnu ikke har fået den krævede pris for De Jong.

Xavi og co. skulle være meget ivrige efter at hente Silva, som har været en meget vigtig spiller for Pep Guardiola i Manchester City, men som nu har et ønske om at flytte tættere på sit hjemland Portugal.

Der har endnu ikke være direkte dialog med spilleren, men der har ifølge Partidazo COPE været dialog mellem Barcelona-præsident og Silvas agent, den anerkendte Jorge Mendes, om et potentielt skifte denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Manchester United med nyt bud på Frenkie de Jong

Er det et skifte, der skal blive til en realitet, er det dog nødvendigt, at den spanske klub først og fremmest formår at få solgt Frenkie de Jong.