Ousmane Dembélé kan potentielt tage afsked med Barcelona i dette transfervindue. Han er nemlig nået til enighed om de personlige vilkår med PSG.

Paris Saint-Germain har indgået en ‘mundtlig aftale’ om personlige vilkår med Ousmane Dembélé. Den franske klub arbejder på at blive enige med Barcelona om en transfersum.

LÆS OGSÅ: Tæt på aftale: Barcelona vil leje Aubameyang

Dembélés fremtid har været et af de helt store emner i Barcelona i dette transfervindue. Den franske stjernes kontrakt udløber nemlig til sommer.

Barcelona har givet franskmanden flere tilbud, men alle er blevet afvist. Til sidst mistede den catalanske klub tålmodigheden, og udtalte offentligt, at de ville sælge ham i dette transfervindue.

Nu skriver 90Min, at Dembélé er nået til enighed med Paris Saint-Germain. Efter sigende forsøger PSG at bringe ham til Parc des Princes allerede i januar.

Er det ikke muligt, vil han slutte sig til PSG til sommer, hvor han kan skifte på en fri transfer. Et skifte i dette transfervindue bliver sandsynligvis kun en realitet, hvis Barcelona er villige til at acceptere en lav transfersum.

Ifølge mediet er PSG og Dembélé blevet enige om de personlige vilkår, hvorfor det nu er op til Les Parisiens at forhandle sig til en tilfredsstillende tranfersum med La Liga-klubben, hvis de vil hente ham i januar.

Til trods for, at en formel aftale endnu ikke er underskrevet, ser denne nyhed ud til at udelukke Manchester United som fremtidige destination for den 24-årige Ousmane Dembélé.

LÆS OGSÅ: Mason Greenwoods kæreste beskylder ham for overfald: Deler voldsomme billeder

De Røde Djævle er ikke den eneste anden klub, der har været kædet sammen med Dembélé. Også Bayern München, Chelsea og endda Newcastle har været nævnt som potentielle destinationer.