Andrea Pirlo må sandsynligvis klare sig uden et par af sine stjerner til onsdagens opgør mod AC Milan. Det tyder nemlig på, at det vil være uden både Alex Sandro og Alvaro Morata, når de onsdag aften skal spille mod AC Milan i Serie A.

LÆS OGSÅ: Kaos i FC Barcelona: Førsteholdet ramt af coronavirus

Det skyldes, at den brasilianske Alex Sandro er blevet testet positiv for coronavirus, efter at have vist symptomer på virussen. Juventus har selv meddelt på deres hjemmeside, at han nu er blevet sendt i isolation. Derfor er han så godt som sikker på at gå glip af opgøret mod Milan.

Alvaro Morata er derimod tvivlsom til kampen af en helt anden grund. Han sad også over i den sidste kamp, hvor de vandt stort over Udinese, da han var ramt af muskelproblemer. Derfor er det ikke sikkert, at han er klar til at komme på banen for Torino-klubben i dette opgør heller.

“Han havde et problem i sin sidste træning; vi bliver nødt til at evaluere ham i de kommende dage. Det er usandsynligt, at han vil være tilgængelig onsdag,” kommer det fra cheftræner Andrea Pirlo ifølge GOAL.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Klopp: “Det er en rusten periode”

Opgøret mellem AC Milan og Juventus, som også er kendt som Derby d’Italia, bliver spillet onsdag aften kl. 20.45 på San Siro. Hvis AC Milan formår at vinde denne kamp, vil de have hele 13 point ned til Juventus.