Cristiano Ronaldo blev, ligesom andre store profiler, bekræftet smittet med coronavirus. Der bliver nu rejst tvivl om hvorvidt, han kan komme i spil mod Barcelona i Champions League.

Han blev testet positiv 13. oktober, mens han var afsted med Portugals landshold. Han udviser ingen symptomer på smitten, men han skal fortsat være ude.

Det vides endnu ikke, hvor lang tid, men med Juventus’ program, kan man håbe, at deres stjernespiller snart er retur. Han kan risikere at misse nogle store kampe, herunder kampen mod Barcelona i Champions League.

Bliver han klar?

Juventus er håbefulde over for, at Ronaldo når at blive klar til Barcelona-kampen, og dermed klar til at møde sin gamle rival, Lionel Messi.

Det kræver, at han har været fri for coronasmitten i en uge. Han skal derfor levere en negativ test 21. oktober, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at komme i spil.

Cristiano Ronaldo er i skrivende stund i selvisolation, hvor man regelmæssigt vil tjekke smitten.

Hvilke kampe kan han misse?

Ronaldo har allerede misset tre kampe, og han kan potentielt misse flere, hvis han tester negativt. Han gik glip af Portugals Nations League-kamp mod Sverige, og han har også misset Juventus’ Serie A-kamp mod Crotone.

Han var heller ikke med i går, da Juventus spillede mod Dynamo Kiev i Champions League.

Han kan risikere at misse kampen mod Verona d. 25. oktober. Kampen, som han skal være klar til, er d. 28. oktober, hvor Juventus tager imod Barcelona i Champions League.

Ronaldo var meget overrasket over, at han testede postiv, og Portugals træner, Fernando Santos, siger, at Ronaldo er ivrig efter at spille igen. Det kan derfor tyde på, at Ronaldo snart vil være at finde på banen igen.

“Han håndterer situationen meget fint. Han har det fint, og han har ingen symptomer. Han ved ikke, hvad der er sket med ham.”

Ronaldo satte gang i et kontrovers

Ronaldos positive testresultat har dog sparket gang i en mindre kontrovers, hvor Italiens sportsminister, Vincenzo Spadafora, har antydet, at Ronaldo har brudt landets corona-restriktioner, da han er rejst til Italien.

Ronaldo er dog uenig:

“Jeg har ikke brudt nogen protokol. De siger, at jeg har brudt loven i Italien, men det er en løgn. Jeg har snakket med holdet, og vi har ansvaret for, at tingene bliver gjort rigtigt. Det hele blev godkendt. Jeg ønsker ikke, at nævne hans navn, men jeg har ikke gjort noget galt.”

Ronaldo har ikke ladt coronavirussen få betydning for hans fitnessrutine, hvor han stadig ser sund og rask ud. Han har blandt andet delt videoer, hvor han træner.