Ronald Koeman har insisteret på, at Antoine Griezmanns fravær fra Barcelona-truppen i Champions League-opgøret mod Ferencvaros “intet betyder” forud for lørdagens opgør mod Real Madrid.

Den franske angriber blev siddende på bænken under Barcelonas åbningskamp i Champions League-gruppespillet. I stedet fik Francisco Trincao spilletid på den position, hvor Griezmann normalt placeres af den hollandske træner.

“Griezmann har ikke spillet, men det betyder intet forud for El Clasico,” sagde den tidligere Everton- og Southampton-træner efter kampen. “Til hver kamp skal vi vælge den bedst mulige startopstilling. Vi får at se. På lørdag har vi en anden kamp.”

Messi imponerede

Tidligere har Koeman indrømmet, at Messi præstation i denne sæson “kunne være bedre”. Efter opgøret mod Ferencvaros var han dog ikke bleg for at rose argentineren, der var tæt på hans normale niveau i gårsdagens kamp.

“Messi er sulten, han er disciplineret, han træner meget,” sagde træneren, og tonede derfor ned for diskussionen om, hvorvidt Messi er dedikeret til sagen. “Det holder ham på dette niveau og det er en fryd at have den bedste spiller i verden i Barca.”

De to talentfulde teenagere Ansu og Pedri oplevede også succes, da de begge sendte bolden i nettet mod Ferencvaros. Førstnævnte kan endda bryste sig af nu at have scoret hele fire mål i fem kampe for Barcelona i denne sæson.

“Vi kan være meget glade for deres udvikling. De fylder snart 18 år og de har en stor fremtid i denne klub,” udtalte Koeman, som også fremhævede, hvad der glædede sig mest ved Champions League-sejren.

“Jeg er glad. Det eneste, jeg ikke er glad ved er, at vi sænkede tempoet lidt,” sagde han. “Vi kan skabe chancer mod ethvert hold.”

“Jeg er ikke bekymret for lørdag. Vi spillede en god kamp i dag, men det var svært for os at komme i gang og sætte tempoet. De første 20-25 minutter af anden halvleg så vi et fantastisk Barca.”