FC Barcelonas mulige præsident Joan Laporta har officielt annonceret navnene på dem, der kommer til at slutte sig til ham, hvis han vinder valget. Laporta, sammen med Rafael Yuste, der kommer til at tage over som vicepræsident, kom med to navne.

LÆS OGSÅ: United anbefales at hente denne spiller: Han er bedre end Fred

Det kunne først og fremmest fortælle, at Mateu Alemany kommer til at slutte sig til dem, hvorefter man kunne fortælle, at den tidligere Barcelona-målmand Victor Valdes bliver en del af hans stab.

Yuste er overbevist om, at især førstnævnte kommer til at være en vigtig tilføjelse, da han har en stor viden, som man kan gøre brug af.

“Alemany har en stor viden inden for fodbolden, og det gælder på alle niveauer. Vi er meget glade for at have ham ombord, hvis Laporta vinder.”

Mateu Alemany har senest været i Valencia, hvor han har hjulpet dem med at kvalificere sig til Champions League to år i træk.

Yuste valgte også at genopfriske folks hukommelse ved at snakke om storhedstiden, som Barcelona oplevede under Laporta. Han kunne efterfølgende fortælle, at man har planer om at hente Carles Puyol tilbage.

“Barcelona oplevede stor succes under Laporta. Vi ønsker, at det samme skal ske igen, men det kræver, at vi får vores værdier genopfrisket. De værdier, som Carles Puyol repræsenterer, hvilket er en mand, som vi også ønsker at hente tilbage til klubben.”

“Og når Laporta siger, at Messi ønsker at fortsætte, så er det fordi, han ved det,” tilføjede Yuste.

LÆS OGSÅ: Barcelonas problem: Det kom igen til udtryk mod Elche

Laporta er den helt store favorit til at vinde valget, hvilket er sat til at finde sted den 7. marts.