Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Leicester allerede har gjort sit for at forstærke sig forud for den kommende sæson, men det virker såmænd ikke til, at Premier League-klubben, som kan bryste sig af at have Kasper Schmeichel mellem stængerne, har tænkt sig at slippe speederen.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Leicester-manager Brendan Rodgers har stadig nogle spillere i kikkerten, hvor han blandt andet har rettet fokus mod Manchester United-kanten Daniel James.

De Røde Djævle hentede ham i 2019 i Swansea, hvilket er blevet opfulgt af en tid, hvor han har vist sporadiske flotte takter, hvilket dog bliver overskygget af realiteten om, at han har haft svært ved at få fast spilletid under Ole Gunnar Solskjær.

Men det skulle ikke kun være Leicester, som ser noget spændende i den unge kantspiller fra Wales, eftersom det forlyder, at også Everton og Brighton skulle have ham på blokken.

LÆS OGSÅ: United-spiller om spillefattig debutsæson: “Jeg har leveret, når jeg fik muligheden”

Daniel James står noteret for at have spillet 72 kampe for Manchester United, hvoraf han har bidraget med ni mål samt ni assists.