Både Manchester United og Arsenal har efter sigende udvist interesse i den erfarne Real Madrid-forsvarsspiller Sergio Ramos. Angiveligt overvejer begge klubber at åbne op for forhandlinger med den spanske forsvarer.

LÆS OGSÅ: Woodward støtter Solskjær: Han får kapital til transfere

Som følge af sin legendariske status i Real Madrid og på Bernabeu, er Real Madrid efter sigende ikke meget for at skulle lade Sergio Ramos forlade klubben. Derimod ser de gerne, at den 34-årige forsvarer forlænger sin kontrakt.

Real Madrid har dog oplevet en skidt start på denne sæson, hvilket har resulteret i, at kontraktforhandlingerne mellem klubben og den mangeårige spiller endnu ikke er nået i mål.

Ifølge den spanske journalist Eduardo Inda, har både Manchester United og Arsenal udvist interesse i forsvarsspilleren. Desuden siger han også, at de overvejer at kontakte Sergio Ramos med henblik på et skifte i 2021.

I og med, at Sergio Ramos er i sin ret til at forhandle med andre klubber i det kommende transfervindue, er der også andre klubber, der holder øje med ham. Blandt andet siges det, at både AC Milan og Juventus også holder et vågent øje med ham.

LÆS OGSÅ: Man Utd overvejer spansk midtbanespiller fremfor Jadon Sancho

Ramos, der har startet inde i 10 kampe i denne sæson, har dog ikke været på banen siden den 8. november, da han i øjeblikket er ude med en skade.