Barcelona er meget ivrige efter at skille sig af med Martin Braithwaite. Det har den danske angriber dog gjort meget svært for den catalanske klub.

Flere klubber har vist interesse for Braithwaite, men en aftale er endnu ikke blevet til noget, da han har insisteret på at blive i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Koundé er utilfreds: Kan forlade Barca

På det seneste har der været forlydender om, at han kunne være på vej til RCD Mallorca, men dette skifte er dog nu faldet til jorden.

Den spanske klub havde nemlig håbet på, at han ville gå ned i løn, så han kunne skifte til klubben, men nu viser det sig at være modsat.

Ifølge Mundo Deportivo har Martin Braithwaite nemlig krævet, at han vil have en lønforhøjelse, hvis han skal skifte til Mallorca. Angiveligt var lønkravet så højt, at det fik den spanske klub til at ‘vælte ned af stolen’.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen roses efter sejr over Liverpool

Meget tyder derfor på, at et skifte til Mallorca ikke bliver aktuelt. La Liga-klubben har nemlig ikke råd til at betale ham mere end de 30 millioner kroner om året, han får i Barcelona.