For at sikre et skifte til Barcelona, har Adama Traore accepteret en massiv lønnedgang.

Der er meget, der tyder på, at den 26-årige Adama Traore bliver præsenteret som ny Barcelona-spiller inden længe.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub forventer Eriksen-aftale denne weekend

Han vil blive hentet på en lejeaftale, der løber resten af denne sæson. For at gøre dette skifte muligt, har han været nødt til at acceptere en massiv lønnedgang. Det skriver ESPN.

Efter sigende har han accepteret en løn på blot 60.000 euro pr. måned i Barcelona. Det er en massiv lønnedgang, da hans nuværende løn i Wolves lyder på 225.000 euro pr. måned.

Traore har været nødt til at acceptere en stor lønnedgang, da et skifte til Barcelona ellers ikke ville have været muligt. Den catalanske klub ville ganske enkelt ikke have haft råd.

I og med, at han har accepteret at gå ned i løn, vil det ikke længere blive et problem for Barcelona at holde sig under lønloftet, og dermed også registrere den 26-årige spanske winger.

Den catalanske TV-stadion TV3 har meldt ud, at Traore vil blive præsenteret som Barcelona-spiller på mandag. Derfor må det formodes, at han vil gennemføre sit lægetjek i denne weekend.

Den anerkendte journalist Fabrizio Romano har desuden meldt ud, at der i kontrakten vil være indskrevet en købsoption, så Barcelona kan købe Traore. Der vil dog ikke være tale om en obligatorisk option.

LÆS OGSÅ: Barcelona-direktør afviste anden PL-signing for at hente Ferran Torres

Journalisten melder, at købsoptionen vil lyde på 30 millioner euro plus bonusser. Det vides ikke, om den catalanske klub har i sinde at købe Traore fri.