Memphis Depay rygtes væk fra FC Barcelona, og det har fået klubben til at kigge i retning af en tidligere spiller som afløser.

Efter det er kommet frem, at Atletico Madrid har sendt Joao Felix til Chelsea, har der været rygter om, at de skulle overveje at hente Memphis Depay som afløser.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub har taget kontakt til Eden Hazard

Såfremt den hollandske angriber forlader Barcelona, skulle den catalanske klub have et ønske om at hente en afløser til resten af sæsonen.

Da de ved, at deres muligheder er begrænsede i denne sammenhæng, har de valgt at kigge i retning af en af deres tidligere spillere.

Ifølge mediet Fichajes skulle Barcelona nemlig gøre sig tanker om at hente ingen ringere end Pierre-Emerick Aubameyang, hvis Depay forlader klubben i dette transfervindue.

Det er ellers kun få måneder siden, at den 33-årige Aubameyang blev sendt til Chelsea, som han blev hentet til den 1. september sidste år.

LÆS OGSÅ: Klub drømmer fortsat om Messi-signing

Alligevel kan han potentielt være på vej tilbage til Barcelona, hvis det viser sig, at der er hold i rygterne om, at Atletico Madrid vil hente Depay.