Det har i lang tid set ud til, at Samuel Umtiti er på vej væk fra FC Barcelona. Den catalanske klub har nemlig ikke lagt skjul på, at de har et ønske om at skille sig af med ham.

LÆS OGSÅ: Ansu Fati er tilbage

Selvom det længe har været et ønske for den spanske klub, er det tilsyneladende ikke gået som ønsket. Ifølge Cadena SER er det nemlig blevet slået fast, at Umtiti bliver på Camp Nou i denne sæson.

Efter sigende har der været dialog mellem klubben og Umtiti, hvilket har ført til, at et skifte er blevet udelukket. Derfor er der altså ikke noget, der tyder på, at Barcelona ender med at tage afsked med Umtiti denne sæson, selvom det var et stort ønske for dem.

Cadena SER undestreger derudover også, at Barcelona ikke har intentioner om at gøre alvor af deres trusler om at ophæve hans kontrakt. Dette blev der ellers truet med, da spilleren nægtede at finde sig en ny klub.

Umtiti kommer dog ikke til at lide samme skæbne som Ilaix Moriba. Ifølge det spanske medie er det nemlig meningen, at han skal være en del af truppen. Barcelona håber nemlig på, at hans forbedrede form og fysik kan medføre, at han kan ende med at få lidt spilletid i løbet af denne sæson.

Selvom Barcelona ihærdigt forsøgte at finde en ny klub til den franske forsvarer, lykkedes det ikke. De få klubber, der meldte sig på banen med interesse, blev hurtigt fejet væk af Umtiti, som ikke var villig til at skifte til én eneste af dem.

LÆS OGSÅ: Chelsea klar med bud på Sevilla-forsvarer

Den 27-årige forsvarer har kun haft 132 optrædener for Barcelona, siden hans ankomst i klubben tilbage i 2016.