I lang tid har det set ud til, at Miralem Pjanic ikke vil være en del af Barcelona-truppen i næste sæson. Flere medier skriver nu, at han ikke har nogen fremtid i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Nu taler han ud: Messi holder pressemøde

Ganske vist er han en del af truppen, der er udtaget til at spille mod Juventus i morgen. Det er dog op til Ronald Koeman, om han faktisk får spilletid. Den bosniske midtbanespiller ser dog ud til at være på vej til Juventus efterfølgende.

Både Mundo Deportivo, AS og Marca skriver, at Pjanic hele tiden har holdt fast i, at han skal han forlade Barcelona denne sommer, bliver det kun for at vende tilbage til Juventus.

Nu skriver de selvsamme medier, at en lejeaftale er ved at komme på plads. Det forventes, at der vil blive forhandlet i forbindelse med Gamper-kampen, hvor Juventus skal spille mod Barcelona. Denne situation vil de udnytte til at få de sidste detaljer på plads.

Angiveligt er begge klubber dog allerede blevet enige om, at Pjanic skal tilbage til Juventus. Ganske vist bliver det ikke en permanent aftale, men derimod på en lejeaftale.

Juventus skulle være gået med til at leje Pjanic, men de vil ikke betale for det. Det eneste, de er gået med til, er at overtage hans fulde løn. Det er Barca ganske tilfredse med, da de har et mål om at sænke deres lønomkostninger.

Som følge af deres høje lønomkostninger har Barcelona allerede mistet Messi, og de risikerer også, at de ikke kan registrere Depay, Agüero mv. For at sikre, at dette ikke sker, er Barcelona nødt til at skille sig af med flere spillere.

LÆS OGSÅ: Nu bryder Kane tavsheden

Mundo Deportivo, AS og Marca skriver, at det forventes, at Miralem Pjanics skifte vil blive offentliggjort i starten af den kommende uge.