Erling Haalands far Alf-Inge Haaland har som bekendt været til møde i Barcelona sammen med målmaskinens agent, Mino Raiola. De ankom til Barcelona skærtorsdag for at mødes med klubben om et skifte.

LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden

Det blev naturligvis fanget af flere fotografer, da de var i lufthavnen, hvor man blev hentet af Joan Laportas folk. Det viser sig dog nu, at Alf Inge Haaland havde gjort sit for at undgå at blive opdaget.

Han havde blandt andet gemt sig på toilettet i en halv time.

Det erfarer i hvert fald Sport, der sammenligner handlingen med noget, Mr. Bean kunne have fundet på at gøre. Det var nemlig en meget aparte opførsel i El Prat-lufthavnen, hvor de landede med at privatfly om torsdagen.

Det var angiveligt meningen, at Mino Raiola skulle have været en form for lokkedue. De håbede, at fotograferne ville smutte hjem, når de havde fået billederne af ham. Sådan gik det som bekendt ikke til, da også Alf-Inge blev fanget af fotograferne.

Sport erfarer endvidere, at pressen havde fået et nys om, at Dortmund-stjernens far også ville være der – og en halv time efter, at Raiola var gået forbi, kom Haalands far ud til bilerne.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

De smuttede derefter til møde med Joan Lapota, hvorefter man skulle være kørt til Real Madrid, hvor man ligeså var til møde.