Bayern München-træner Julian Nagelsmann har en drøm om at hente Kylian Mbappé og Barcelona-stjernen Frenkie de Jong.

Bundesliga-klubben har altid været med i kampen om at hente de største talenter på markedet. Alligevel er der mange topspillere, der virker til at være uden for deres rækkevidde.

Julian Nagelsmann har peget på Kylian Mbappé og Frenkie de Jong som to signings, han drømmer om at hente til Bayern München. Han indrømmer dog, at der ikke er nogen chance for, at de to spillere ender på Allianz Arena.

Ganske vist er der en chance for, at Kylian Mbappé er på vej væk fra PSG. Der er dog ikke meget, der tyder på, at han er på vej til Bayern München. Derimod tyder det på, at han er på vej Real Madrid.

Ydermere er der intet, der yder på, at Frenkie de Jong har planer om at forlade Barcelona. Han er nemlig en vigtig del af det projekt, som Xavi er i gang med at skabe i den catalanske klub.

Da Bayern-boss Nagelsmann af Amazon Prime blev spurgt om, hvilke signings, han ville lave, hvis penge ikke var et problem, svarede han: “Mbappé er bestemt ikke forkert for noget hold. Jeg synes også, at Frenkie de Jong er en meget god spiller,” ifølge GOAL.

Herefter gjorde han det dog også klart, at han ved, at det økonomisk set ikke er muligt for Bayern München at hente dem.