FC Barcelona har udsendt deres officielle trup til det kommende opgør mod Juventus i 2. spillerunde i Champions League.

LÆS OGSÅ: Bartomeu: Klubben er vigtigere end Messi

Jordi Alba fik grønt lys af lægestaben forud for El Clasico-opgøret, hvor han startede inde. Han leverede et oplæg, der sikrede Barcelona deres eneste mål. Han er derfor også at finde i truppen, der tager til Torino.

Til gengæld må Barcelona dog klare sig uden Gerard Pique, da han trak en karantæne i kampen mod Ferencvaros. Han bliver derfor nødt til at overvære kampen hjemmefra.

Desuden er Philippe Coutinho heller ikke blandt de spillere, der er udtaget til kampen. Han har nemlig trukket en skade, der kommer til at holde ham ude i de kommende uger.

Barca-truppen der skal spille mod Juventus lyder derfor som følgende: Neto, Inaki Peña, Arnau Tenas; Dest, Roberto, Araujo, Lenglet, Alba, Firpo; Busquets, de Jong, Puig, Aleña, Pedri, Pjanic; Griezmann, Messi, Trincão, Dembele, Fati

Barcelona kommer direkte fra et nederlag mod deres ærkerivaler Real Madrid. Opgøret mod Juventus bliver nemlig vigtigt, i forhold til at opbygge morale og vise klubbens fans, at de kan klare sig mod de bedste hold i verden.

LÆS OGSÅ: Real Madrid-stjerne kan få sæsondebut mod Gladbach

Ønsker Ronald Koeman at etablere sig selv som en legende på sidelinjen, er han nødt til at bevise, at han har mere at byde på, end hvad der blev leveret mod Real Madrid.