Ousmane Dembélé lignede længe en mand, der var på vej væk fra Barcelona denne sommer. Han endte dog med at skrive under på en kontraktforlængelse.

Efter hans kontraktforlængelse har der været forlydender om, at det var Xavi, der spillede en stor rolle i, at den franske kantspiller besluttede at blive i den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Xavi bekræfter: Han har besluttet at forlade os

Og den 25-årige franskmand lægger da heller ikke skjul på, at han har et rigtig godt forhold til den spanske træner.

Det har han talt om i et nyligt interview med spanske SPORT.

“Mit forhold til Xavi er virkelig godt, og det har det været lige siden, han blev cheftræner her i klubben,” siger han til SPORT.

Han fortæller endda, at han ikke har haft en så god træner, siden han spillede under Thomas Tuchel, da han spillede i Dortmund.

LÆS OGSÅ: Storklub afviser Cristiano Ronaldo-rygte

“Jeg holder meget ham som person og træner, og jeg har ikke haft en så god træner, siden jeg havde Thomas Tuchel i Dortmund,” lyder det også.