Pep: VAR er ”fucking kedeligt” at tale om

Date:

En offside-kendelse med hjælp fra VAR blev Citys skæbne i Champions League. Men Pep Guardiola er træt af at tale om den afgørende videoteknologi. 

To minutter inde i dommerens overtid scorede Raheem Sterling det afgørende mål til 5-3 i kvartfinalen i Champions League mod Tottenham i onsdags. Hjemmeholdet og klubbens spanske manager var ekstatiske, indtil dommeren tog sig til øresneglen og fik en melding om en mulig offside, som til fik ham til at annullere scoringen.

Tidligere i kampen var det Fernando Llorentes scoring for Tottenham, der skulle ses efter på en videoskærm. Målet blev dog anerkendt. Forud for Manchester Citys opgør i Premier League mod Spurs lørdag eftermiddag, understregede Pep Guardiola, at han har fået nok af at tale om VAR. Selvom teknologien var ond ved hans hold, som måtte sige farvel til vinke farvel til en mulig semifinale i Champions League. 

”VAR er fucking kedeligt at tale om. Nogle gange hjælper det dig, andre gange gør det ikke. UEFA har indført det for at hjælpe dommerne. Hvad kan jeg gøre?” spurgte han retorisk på pressemødet.

”Vi lægger en stor indsats i de her kampe, men vi må acceptere det. Nogle gange er fejl fra dommeren til vores fordel. I denne situation gik kendelserne imod os. Vi må acceptere det. Det er fodbold. Det er livet,” konstaterede City-manageren. 

Pep Guardiola var dog stadig ærgerlig over, at det ikke lykkedes at gå videre i turneringen, da hans hold spillede flot fodbold, som han siger. 

”Min fornemmelse har været, at vi bliver bedre og bedre og skaber flere og flere chancer for hvert stadie i turneringen. Intet hold har skabt så mange chancer i Europa, som vi har været i stand til. Det er sådan, jeg gerne vil se holdet spille. Men desværre er vi ikke videre.”

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...