Andrea Pirlo nyder at se Ronaldo i Juventus. Han nyder det faktisk så meget, at han mener, at han er et godt eksempel for alle.

Pirlo tog i sommers over som cheftræner i Juventus, hvilket vil sige, at han også har en hvis Cristiano Ronaldo på holdkortet, der spiller i klubben på tredje år.

Han har udelukkende rosende kommentarer til Ronaldo, som han nyder at arbejde sammen med på daglig basis.

“Jeg er glad for at have dette ikon i fodboldverdenen til rådighed. Jeg nyder at se ham træne og spille. Det er en kæmpe fornøjelse for mig og for hele holdet.”

“Han er typen, der arbejder lige så hårdt, som da han var yngre. Han har stadig den samme passion for at spille fodbold. Han er et eksempel for os alle,” siger Pirlo til UEFA.

Ronaldo skrev under med Juventus i 2018, og han står noteret for 91 kampe med 68 mål og 18 assists til følge.