Manchester United bliver kædet sammen med flere spillere denne sommer, hvorfor man selvsagt kan ende med at tilføje ikke bare et, men flere navne til holdkortet, hvilket dog også betyder, at nogle af deres nuværende spillere kan ryge længere ned i hierakiet.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Det er der dog flere klubber, der vil udnytte, herunder Steve Bruce og Newcastle, som skulle have udset sig mindst tre spillere i Manchester United, som de ønsker at hente denne sommer i jagten på at forstærke defensiven.

The Athletic melder, at The Magpies er interesseret i at hente såvel Phil Jones, Axel Tuanzebe og Brandon Williams, og Steve Bruce, der såmænd har en fortid som aktiv spiller i Manchester United, vil bruge netop dette til at komme forrest i køen, da han stadig skulle have kontakter i klubben.

LÆS OGSÅ: Solskjær ikke tilfreds med Wan-Bissaka: Landsholdsback forbereder sig på skifte til United

Avisen melder dog ikke noget om, hvorvidt de skulle være stående øverst på ønskelisten, men han skulle håbe, at han kan lande aftaler med alle tre. De taler for, at Tuanzebe samt Williams begge skulle have et ønske om at tage en sæson væk fra Old Trafford, mens Phil Jones ikke har spillet en kamp for United i over et år, hvorfor han uden tvivl vil være blevet sat på markedet.