Lenoardo, der er sportsdirektør i Paris Saint-Germain, afviser rygterne om, at klubben har tilbudt en kontrakt med værdi på 200 mio. euro.

Den 23-årige Kylian Mbappé har kontrakt med PSG frem til sommer. Det vil sige, at han frit kan forhandle med udenlandske klubber, ligesom han også kan underskrive en forhåndsfatale.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona tilbyder Haaland kontrakt i milliardklassen

Mbappé har i lang tid været kædet sammen med Real Madrid, men Paris-klubben håber fortsat på, at de kan nå til enighed om en kontraktforlængelse med den franske stjerne.

Forhandlingerne mellem de to parter menes at være i gang, men Leonardo har nu afvist rygterne om, at der er kommet et konkret kontrakttilbud på bordet.

“Det er ikke sandt. Vi har ikke sendt et præcist tilbud,” sagde han til L’Equipe.

“Der er et vigtigt element: Jeg tror, ​​at det sidste, vi vil sætte på denne kontrakt, vil være beløbet. Vi ønsker at give ham de bedste betingelser for at blive den bedst mulige spiller. Jeg tror, ​​det vil tage to minutter til sidst at sætte beløbet på.”

Da den franske avis spurgte ind til PSG’s chancer for at holde på Mbappé, svarede Leonardo, at de har muligheder.

“Vores chancer for at beholde ham? Det kan jeg ikke sige, men vi har muligheder,” lød det.

LÆS OGSÅ: Arbejder på engelskkundskaber: Ten Hag vil til Premier League-klub

“Så længe der ikke er nogen underskrift, vil vi prøve alt. Vi vil gøre alt for at beholde ham. Jeg tror ikke, han vil dømme ud fra resultatet mod Real Madrid.”