Rafinha Alcantara lægger ikke skjul på, at den brasilianske verdensstjerne Neymar har ændret sig, siden skiftet til Barcelona til PSG. Rafinha mener, at han er blevet en ‘meget mere moden spiller’ efter skiftet.

LÆS OGSÅ: Særligt én Barca-spiller kan lukrere på Sergi Robertos skade

Den 28-årige brasilianer formåede at etablere sig selv som værende én af de absolut bedste fodboldspillere i verden i sine fire år i Barcelona. Til trods for, at han fik en ny lukrativ kontrakt med den spanske klub, besluttede han at forlade dem i 2017.

Der blev sat ny verdensrekord, da Neymar blev solgt til Paris Saint-Germain for hele 222 millioner euro. Siden da har Neymars skader og mangel på disciplin dog overskygget hans præstationer på banen.

I hvad der potentielt kunne have været hans sidste sæson i den franske klub, leverede han dog, hvad han skulle. Her hjalp han nemlig klubben med at nå deres absolut første Champions League-finale, hvor de dog tabte til Bayern München.

Rafinha, der tilsluttede sig sin tidligere holdkammerat i sidste måned, er af den opfattelse, at Neymar er blevet mere moden og mere mentalt stærk i PSG.

“Jeg fandt en langt mere moden spiller, end i Barca,” sagde Rafinha til Telefoot, og fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Barcelona-stjerne er folkets vinder af prestigefyldt pris

“Neymar er verdensklasse. Han er en af de bedste i verden. Det er et privilegium at spille sammen med ham.”