For kort tid siden rettede Jürgen Klopp fokus mod antallet af straffespark, som Manchester United bliver tildelt. José Mourinho har også tidligere stukket til bl.a. Bruno Fernandes, da han scorer mange mål på straffespark.

LÆS OGSÅ: Andy Cole giver sit syn på Uniteds chancer for Premier League-triumf

Det er dog ikke til at komme udenom, at det er en kende ironisk, at den nuværende Tottenham-træner, ifølge Marcus Rashford, er manden, der har lært ham at blive tilkendt et straffespark. Sådan lyder det fra Rashford ifølge Daily Mail.

“Der har været tidspunkter, hvor vi ikke blev tildelt særligt mange straffespark. Jeg kan huske, da Mourinho var træner, hvordan der var fem eller seks gange, hvor jeg blev snydt for et,” har Rashford fortalt til Daily Mail.

“Det fik Mourinho til at sige: ‘Hvis du ikke er kløgtig omkring måden, du gør det på, så får du ingen straffespark’. Efter det begyndte vi faktisk at blive tildelt nogen. Det er noget, man lærer og forstår,” fulgte han op.

Rashford fortæller dog også, at han ikke mener, at man hellere vil opsøge kontakten med henblik på at trække et straffespark, frem for blot at score. Dertil er han også overbevist om, at de mane straffespark, som United er blevet tilkendt, er et resultat af en bedre offensiv.

LÆS OGSÅ: Manchester United-spiller vil til Major League Soccer

“Når man løber i dybden eller dribler med bolden, mens man ser en tackling være på vej, ønsker man selvfølgelig ikke at blive tacklet, hvis man ellers har chancen for at score et mål. Det hele handler bare om, at vi ønsker at sccore mål, mens hold forsøger at forsvare sig imod det. Så finder straffespark sted,” sagde Rashford også til Daily Mail.