Real Madrid er angiveligt klar til at sælge ud i truppen ifølge Manchester Evening News. Mediet skriver, at de er villige til at sælge den 27-årige Raphael Varane til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Solskjær melder ud om profil: Det ser godt ud

Der er flere årsager til, at de ønsker at sælge ham. Først og fremmest skyldes det dog, at han til sommer vil have blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og Los Blancos forventer ikke, at de to parter kan blive enige om en forlængelse. Derfor er det kommende transfervindue det bedste tidspunkt at sælge franskmanden på.

Derudover hævdes det også, at Varane er utilfreds i Real Madrid. Han føler nemlig, at han ikke bliver værdsat, hvilket blot cementeres af, at Real Madrids næste kontrakttilbud vil medføre, at han kommer til at tjene mindre end andre spiller såsom Sergio Ramos og Karim Benzema.

Som klubbens økonomi ser ud på nuværende tidspunkt, er det dog ikke muligt for Real Madrid at love den mangeårige Real Madrid-forsvarer en stor kontrakt. Ganske vist er gældende mindre end rivalerne fra FC Barcelonas, men det ændrer ikke på, at de selv har en gæld på 901 millioner euro.

Som følge af dette, er man nu klar til at sælge Varane. Manchester Evening News oplyser dog intet om en potentiel pris. Den franske verdensmester har tidligere været et transfermål for Manchester United, hvorfor et skifte bestemt ikke er usandsynligt.

LÆS OGSÅ: Solskjær gør status på skadesfronten: Han er ude

Manchester United leder nemlig efter en midterforsvarer med fart, som kan supplere Maguire, og her vil Varane være et godt bud. I den spanske presse lyder det dog, at Liverpool også skulle være klar til at hente Varane.