Op til flere klubber er klar til at hente Jude Bellingham til sommer. En af dem, der står klar til at give ham en lukrativ kontrakt, er Real Madrid.

Der er en klar forventning om, at Jude Bellingham forlader Borussia Dortmund til sommer, da den tyske storklub er klar til at sælge ham efter denne sæson.

Det har medført, at den unge englænder er havnet på radaren i flere klubber, hvorfor der er optræk til en regulær transferkrig til sommer.

Blandt andet skulle både Liverpool, Manchester City, Manchester United og Real Madrid være med i kampen om at hente Bellingham.

Ifølge Marca er Madrid ikke klar til at overbyde Liverpool for at vinde kampen om Bellingham, men til gengæld er de klar til at give ham en meget lukrativ kontrakt.

Den spanske avis skriver, at de er villige til at give ham en kontrakt på 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr.) om året, hvis han er klar til at afvise interessen fra andre klubber, for i stedet at skifte til Santiago Bernabeu.