Manchester United-legenden Rio Ferdinand havde ikke just pæne ord at give United-kaptajn Harry Maguire med på vejen, efter holdets 1-1-resultat mod West Brom.

LÆS OGSÅ: Så lavt vil Manchester United byde for Jadon Sancho til sommer

Det handler dog ikke blot om, at det ikke lykkedes for Manchester United at sikre tre point i et opgør mod et af de nederste hold i Premier League, hvilket naturligvis er en kamp, de gerne skulle have vundet.

Maguire var nemlig involveret i en kontrovers i anden halvleg, da han lod sig falde i West Broms straffesparksfelt i håbet om at kunne trække et straffespark til De Røde Djævle. Det er dettet, der har fået Rio Ferdinand til at skyde med skarpt efter Maguire.

“Hvis Harry er ærlig, vil han have vågnet næste morgen og været flov over hvad han gjorde,” sagde Rio Ferdinand til YouTube-kanalen FIVE.

“Det er ikke det, du vil se fra en forsvarer. Jeg tror ikke, det er det, han har været stolt af gennem hele sin karriere.”

“Du prøver at sød. Det forstår jeg, men du ville virkelig være flov. Han vil se på det igen og sige: ‘For helvede. Hvad tænkte jeg på?’,” lød det også fra Rio Ferdinand, da han udtalte sig til YouTube-kanalen FIVE.

LÆS OGSÅ: Ødegaard overvejer permanent Real Madrid-exit

Til gengæld havde han dog rosende ord at give David de Gea med på vejen, som han mener spillede en rigtig flot kamp – og som havde en stor rolle i, at De Røde Djævle ikke endte med at tabe kampen mod West Brom.