Talentet Mikkel Damsgaard har for alvor fået sit gennembrud på den europæiske scene i forbindelse med sommerens EM.

LÆS OGSÅ: Medie: Delaney er på radaren i tre Premier League-klubber

Det har resulteret i flere rygter om, at en række af de største klubber i Europa er interesserede i ham. I forlængelse af dette har flere medier rapporteret, at et potentielt sommersalg kan komme på tale for den nuværende Sampdoria-spiller.

Da Damsgaard scorede sit pragtfulde mål i opgøret mod Rusland, sagde Sampdorias præsident, at han forventede, at Mikkel Damsgaard ville kunne sælges for 30 millioner euro. Det er svarende til omtrent 225 millioner kroner.

Derfor gav han også håb til potentielle bejlere, da han dengang lød åben overfor et salg af det danske talent.

Nu har piben dog fået en anden lyd. Klubbens præsident, Massimo Ferrero, har nemlig igen udtalt sig om den danske landsholdsspiller. Denne gang har det dog været med en mere nedslående melding til de klubber, der har vist interesse for Damsgaard.

“Jeg ved ikke, hvad han er værd lige nu, for han er ikke til salg. Jeg holder godt fast i ham, og vi vil hjælpe ham med at udvikle sig, for jeg vil gerne lave en sund profit i sidste ende,” sagde han til GR Parlamento.

Alligevel fulgte han dog op med at estimere værdien af danskeren, hvilket antyder, at det rette bud potentielt kan overbevise klubben om et salg til sommer.

“I min overbevisning, så er han et sted mellem godt 225 og 370 millioner kroner. Han har et stort talent, og han skal nok nå langt,” lød det fra Massimo Ferrero.

LÆS OGSÅ: Avis: Braithwaite åben overfor skifte til Premier League-klub

I sin første sæson i Sampdoria blev det til 37 kampe med to mål og fire oplæg for den kun 20-årige Mikkel Damsgaard.