Der skal ikke lægges skjul på, at Gareth Bale ikke har levet op til forventninger i Tottenham. Han kom til London-klubben i sommerens transfervindue, hvor han blev hentet i Real Madrid på en lejeaftale.

LÆS OGSÅ: For 10 år siden skrev Barcelona Ballon d’Or-historie

Han har dog blot fået 160 minutter i Premier League, da han primært har spillet i Europa League. talkSPORT-eksperten Darren Ambrose er dog sikker på, at Tottenham ikke skal sende ham tilbage, inden lejeaftalen udløber.

“Du er nødt til at give ham spilletid, hvis han skal blive i Tottenham. Og jeg ville stadig beholde ham, hvis det var op til mig. Selvfølgelig er der nogle spørgsmål om hans fitnessniveau, men vi kommer aldrig til at finde ud af det, før han får lov til at spille.”

Ambrose mener, at han har indtil sommer. Han har dog fortsat problemer med at blive skadet, hvorfor hans fitnessniveau ikke er på toppen.

“Han har stadig indtil til sommer, og da han først kom hertil, kunne man se den indvirkning, han havde på holdet. Selv idag, hvor han sparkede et sløjt frispark, og reaktionen var: ‘Utroligt!’ Jeg tror, at Sam Matterface sagde, at målmanden kommer til at hænge en plakat at det øjeblik på sin væg. Det er den indvirkning, som den her fyr har,” sagde Ambrose, hvorefter han tilføjede.

“Problemet er, at han kommer ind, får et par kampe… og så bliver han skadet. I øjeblikket er han på 40-50 procent, hvis vi taler om hans fitnessniveau. Rent spillemæssigt har han ikke rigtig vist noget af det, som vi ved, at Gareth Bale kan.”

LÆS OGSÅ: Atletico Madrid er nået til enighed med Costa-afløser

Tottenham ligger på fjerdepladsen i Premier League, dog blot fire point bag topholdende fra Liverpool og Manchester United.