Det var ikke kun blamagen i forhold til at afgive de tre point til et lidet imponerende belgisk hold. Det var faktisk også at gå glip af en pengepræmie, som flere medier og eksperter fortæller er hårdt tiltrængt i den spanske klub.

De danske eksperter hos Viaplay er i hvert fald ikke i tvivl om, at Andreas Christensen og holdkammeraterne ikke har en chance for at vinde Champions League, selvom præmiepengene ville skæppe godt i kassen og hjælpe på den økonomiske situation, som Barcelona befinder sig i.

‘De efterlader æren og tegnebogen i Antwerpen,’ skriver de spanske medier med den hentydning til, at de 2,8 millioner euro, som spanierne kunne have taget med hjem sammen med en sejr, bestemt ikke er ligegyldige for økonomien i klubben.

Selvom eksperterne udtrykker tillid til Xavi, så er der ingen tvivl om, at holdets potentiale slet ikke er det samme som tidligere holds.

Lyt til, hvad eksperterne mener her!