FC Midtjylland led endnu et nederlag i Champions League, da de tirsdag aften tabte 1-2 til Ajax på hjemmebane. Efter nederlaget lagde Dion Cools ikke skjul på, at han var skuffet over kampens udfald.

LÆS OGSÅ: FCM-profil: “Vi skal ikke kun være her for showet”

Til FCM TV fortæller han nemlig, at både han og resten af FCM-truppen følte, at de for anden uge i træk gik glip af Champions League-point. Det betyder også, at midtjydernes pointkonto stadig er tom.

“Vi er alle meget skuffede, selvfølgelig. Efter sidste uge følte vi igen, at vi kunne have fået point, måske med en uafgjort eller en sejr. Efter 25 minutter spillede vi en god kamp, selv om det også godt kunne have været bedre,” udtalte han til FCM TV, hvilket han fulgte op med:

“Vi fik nogle muligheder for at tage sejren, så det er meget skuffende. Vi må tro på os selv og vores egne kvaliteter og ikke være bange. Jeg synes, vi stadig kan opnå nogle fine ting.”

LÆS OGSÅ: Sviatchenko: “Det er noget hø”

Det er endnu ikke blevet til hverken en sejr eller point i Champions League for FC Midtjylland. Indtil videre har de tabt 0-4 til Atalanta, 0-2 til Liverpool og 1-2 til Ajax.