Manchester United gik ind til søndagens derby med hele tre nulløsninger i træk. Derfor havde manager Ole Gunnar Solskjær heller ikke lagt skjul på, at han ikke var helt tilfreds med den indsats, truppen havde leveret i de tre kampe forud for opgøre mod de blå fra Manchester.

LÆS OGSÅ: United har udset sig alternativ til Sancho hos Premier League-klub

Mod City fandt United dog deres vej til netmaskerne igen. De endte nemlig med at vinde med 2-0 over deres lokale rivaler. Det betyder også, at det var Manchester United, der lykkedes med at bryde Citys sejrsstime på intet mindre end 21 kampe.

Da Ole Gunnar Solskjær udtalte sig til pressen efter opgøret mod City, var det tydeligt at både høre og se, at han var langt mere tilfreds med præstationen søndag, end de tidligere præstationer.

“Jeg er glad. Efter det tidlige mål, dominerede vi en 10-15 minutter, men i den sidste halve time af første halvleg spillede vi for meget på resultatet. Mod stærke hold kan du ikke undgå at give chancer væk på den måde, så i pausen måtte vi have fat i spillerne,” sagde han på pressemødet efter kampen.

“Jeg synes, vi forsvarede godt, og offensivt lignede vi mere os selv igen,” fulgte han op.

Med de tre point sikrede United sig andenplads, men de er dog stadig 11 point efter City. Det fik også en udtalelse fra Solskjær.

LÆS OGSÅ: Underskrevet: Manchester United henter talent i Derby County

“De er så langt foran, at du ikke rigtig kan gøre noget. Vi skal vinde vores kampe og forsøge at ende højere end sidste år, hvor vi blev nummer tre,” sagde han.