Ole Gunnar Solskjær har efter Manchester Uniteds opgør mod Newcastle på Old Trafford insisteret på, at kampen om Premier League-titlen endnu ikke er ‘færdigt’.

LÆS OGSÅ: Van Gaal afslører: United mislykkedes med at hente Manchester City-forsvarer

United sikrede sig igen andenpladsen i Premier League, da de søndag aften vandt over Newcastle med 3-1, hvilket de kan takke mål fra Marcus Rashford, Daniel James og Bruno Fernandes for.

Dette resultat kom efter, at Manchester City vandt 1-0 over Arsenal, hvilket betyder, at de nu har en føring på hele 10 point, men Solskjær mener dog ikke, at det er helt umuligt for Manchester United at vinde Premier League i denne sæson.

“Jeg vil aldrig sige, at det er afgjort, før det er afgjort,” lød det ifølge Goal fra Solskjær efter Newcastle-opgøret.

“Vi har set så mange eksempler på hold, der har hængt i, fortsat har arbejdet, og fortsat har gjort deres arbejde.”

“Der sker måske noget. Det er ikke noget, vi tænker på – vi tænker bare på vores egne præstationer. Det er det eneste, vi kan kontrollere. Vi har masser at spille for, og som et hold har vi masser at forbedre.”

“Det er vigtigt at opbygge momentum ved at gå på banen og spille godt. Vi har haft et par tilbageslag mod West Brom og Sheffield United, og jeg kan sidde her og forklare, hvorfor vi ikke fik de point, vi fortjente, men det er ikke det, jeg vil gøre. For mig at se, er drengene virkelig fokuserede.”

LÆS OGSÅ: Medie: Cristiano Ronaldo har bedt sin agent finde ny klub

“Vi har været gode til at komme os mentalt og fysisk. Det er ikke let at spille torsdag aften (i Europa League, red.) og komme tilbage hertil. Måske var det derfor, vi havde brug for 45 minutter for at komme i gang.”