Ole Gunnar Solskjær har nu bekræftet det, som flere medier har meldt gennem længere tid. Han kunne nemlig bekræfte, at Manchester United forsøger sig med at sælge Sergio Romero og Marcos Rojo.

LÆS OGSÅ: United-legende skal være træner i Inter Miami

Det fortalte han på dagens pressemøde.

“Marcos Rojo og Sergio Romero har kontraktudløb til sommer, og de får dem ikke forlænget. Vi forsøger at finde dem nye klubber,” sagde han.

Manchester Evening News har skrevet, at de begge er rejst tilbage til deres hjemland, hvor de vil overveje deres muligheder, og hvor de ligeså vil kunne se et eventuelt klubskifte an.

I løbet af fredagen blev det også meldt ud, at Sergio Romero allerede havde sagt farvel til sine holdkammerater, hvorfor man ikke regner med, at han kommer til at sætte fod i Manchester igen.

LÆS OGSÅ: Stor hæder: United-stjerne er verdens dyreste spiller

Det siges, at Boca Juniors ønsker at hente Sergio Romero. Han endte med at være fjerdemålmand i Manchester United, hvorfor mange godt forstår, at han ønsker at forlade klubben.