Flere medier kunne i går fortælle om AGFs interesse i FCKs norske målmand Sten Grytebust. Det rygte maner FCKs cheftræner dog til jorden, selvom den norske keeper er blevet henvist til bænken af Karl-Johan Johnsson

Den tidligere OB-målmand er ellers to år i træk blev kåret som Superligaens bedste målmand, så han kan under ingen omstændigheder være tilfreds med en plads på sidelinjen.

Ståle Solbakken kender dog ikke noget til interessen fra AGF.

“Det har jeg ikke hørt om,” siger han til eb.dk og fortæller i samme ombæring, at der sikkert er interesse for målmanden, men at han ikke har hørt fra AGF.

Ligeledes mener Ståle Solbakken ikke, at Grytebust skal nogen steder, idet FCK skal have tre målmænd til rådighed. Solbakken ved dog godt, at den manglende spilletid nager den ærgerrige målmand fra Norge, der har mistet sin landsholdsplads på grund af manglende spilletid.

FC København tabte søndag 2-3 til OB i Superliga-premieren.