Han plejede at spille side om side med den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder. Han synes at mene, at Lionel Messi ikke finder fodbold lige så sjovt, som han gjorde på daværende tidspunkt.

Han mener sågar, at Lionel Messi er ukomfortabel i FC Barcelona. Det siger Juan Sebastian Veron. Han siger, at Messi har problemer i klubben, der prøver at finde en ny identitet.

Det tyder på, at Barcelona fortsat har problemer med at ryste en trofæløs sæson af sig. De står blot noteret for syv point ud af femten mulige i La Liga.

Og hvis det ikke kunne blive værre, så har Lionel Messi ikke scoret i de seneste seks kampe – dog hvis man ser bort fra straffespark. Det har sat mange fortvivlelser igang hos klubbens fans og medlemmer.

Januar bliver spændende

Det er ikke gået nogens næse forbi, at det 33-årige forbillede ønskede at forlade klubben, som blev afvist af klubbens ledelse. Han har dog lov til at søge bejlere fra januar måned.

Messi, hvis kontrakt tillader at forlade Barcelona på en fri transfer, hvis det ønskes, udtalte, at han havde svært ved at se, hvordan Barcelona kan konkurrere på det højeste niveau, efter de tabte 8-2 til Bayern München.

Lionel Messi er blevet forbundet med Inter, Paris Saint-Germain og Manchester City i de seneste måneder, og noget kunne tyde på, at deres El Clásico-nederlag bliver Messis sidste.

Hvis man spørger Juan Sebastian Veron, så siger han, at Barcelonas identitetskrise forhindrer Messi i at performe på hans regelmæssige niveau. Han mener også, at Koeman ikke har fundet ud af, hvordan han bruger Messi på den sidste del af banen.

“Jeg ser, at han er meget ukomfortabel i sit spil. Det kan skyldes, at de er i en identitetskrise. I alle disse år i Barcelona har han været en nøglespiller, men nu er de ved at opbygge noget nyt, og de prøver at finde ud af, hvem de er,” siger Veron til Ole.

Holdet skal bygges op om Messi

Han giver også udtryk for, at klubben ikke har udstyret Messi med de rigtige holdkammerater.

“Det står mig klart, til en vis grad, at han ikke bliver udstyret med de rigtige holdkammerater. Det kan især ses i deres formation. Det er noget, der går imod ham.”

Lionel Messi kommer igen i aktion, når Barcelona tager turen til Juventus, hvor de to hold mødes i Champions League. Det kan betyde, at man kan ende med at se Messi oppe mod sit gamle nemesis, Cristiano Ronaldo.

Han testede dog positiv for coronavirus, hvorfor en negativ test er essentiel, hvis han skal gøre sig nogle forhåbninger om at spille mod Lionel Messi og resten af FC Barcelona.