Albert Puig er manden, der har bragt spillere som Ansu Fati, Riqui Puig og Ilaix Moriba til FC Barcelona. Ligeledes er det også ham, der står bag tidligere talenter som Thiago Alcantara, Dani Olmo og Takefusa Kubo.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona holder nøje øje med argentinsk wonderkid

Han var træner i FC Barcelonas-ungdomssystem, før han blev direktør for La Masia. I denne stilling formåede han at bringe talent i massevis ind i klubben. Han forlod sin stilling efter fire års intenst arbejde, hvorefter han har tilbragt tid i MLS og Japan.

I et eksklusivt interview med Diario Sport udltate Puig sig om mange af FC Barcelonas nuværende talenter. I denne forbindelse gav han særligt stor ros til Ansu Fati, der for alvor fik sparket gang i sin karriere før hans skade inden jul.

“Jeg håber på, at han kan nå toppen,” svarede Puig, da han blev spurgt om, hvor langt Fati, der kun er 18 år, kan gå. “Vi taler om en spiller, der har alt, der er krævet, for at blive en af de bedste i verden.”

“Det er han allerede, men selvfølgelig skal han træne og udvikle sig meget mere. Ingen har en tryllestav og kan sige, at han vil opnå det, men han har potentialet til at blive en stjerne i de kommende år.”

Fati scorede fire mål og leverede en enkelt assist i fem La Liga-optrædener for FC Barcelona tidligere i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand: Derfor vinder Manchester United ikke titlen

Det forventes, at han er klar igen i marts, hvor han efter sigende håber på, at FC Barcelona fortsat kæmper om La Liga-titlen, Champions League samt Copa del Rey.