Tottenham er klar til at sælge Harry Kane til sommer, men det bliver ikke billigt for de klubber, der har interesse i at hente ham.

Hvis en klub skal have fingrene i Harry Kane til sommer, skal den pågældende klub være klar til at betale en stor sum penge for ham.

Til trods for, at den engelske angriber vil have et enkelt år tilbage af sin kontrakt til den tid, er Tottenham ikke villige til at sælge ham billigt.

Derimod kræver de intet mindre end 100 millioner pund for ham, hvilket er svarende til mere end 840 millioner kroner. Det skriver mediet Football Insider.

I de seneste måneder er Kane blevet sat i forbindelse med flere forskellige klubber, men det er især Bayern München og Manchester United, der har været nævnt som destination.

De Røde Djævle kan dog få svært ved at hente ham til klubben, da Tottenham-boss Daniel Levy angiveligt ikke ønsker at sælge Kane til en anden Premier League-klub.