I Manchester City er man næppe helt ovre ærgrelsen over at have solgt Jadon Sancho til Dortmund i sommeren 2017. Og hvis ikke de er varsomme, kan de meget vel ende med at stå i en lignende situation inden for den nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: Solskjær mener, at de mindre PL-klubber har en fordel

Det skyldes, at den kun 18-årige Jayden Braaf står til at blive solgt i det kommende transfervindue i januar. Det skriver det britiske lokalmedie Manchester Evening News.

Det er ellers kun et år siden, at han skrev under på en ny kontrakt, der forlængede hans tid i Manchester City. Til trods for dette, har han dog været udeladt af de seneste fem U23-kampe, mens der ikke er nogen udsigter til, at han får en plads på førsteholdet i nærmeste fremtid.

Af denne grund virker det også meget sandsynligt, at Manchester City står til at skulle sælge det unge talent i januar, når transfervinduet igen åbner.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil tilbyde ny kontrakt til midtbanespiller

Braaf er ellers blevet kendt som et stort talent, efter han i 2018 sluttede sig til den blå del af Manchester, hvor han kom fra PSV Eindhoven. I sidste sæson blev han endda kåret som klubbens bedste U23-spiller, hvilket var en kåring, der især var motiveret af hans 11 mål og tre oplæg fordelt på 27 kampe.