Manchester United fordømmer den racisme, som klubbens Anthony Martial og Axel Tuanzebe er blevet udsat for efter nederlaget til Sheffield United. Det har været i sådan en grad, at sidstnævnte har været nødt til at lukke sin Twitter-konto.

LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?

Manchester United fordømmer racismen på de sociale medier, og de opfordrer til en indsats for at identificere og straffe dem, der står bag de afskyelige kommentarer.

“Alle i Manchester United væmmes over den racistiske chikane, som vores spillere er blevet udsat for på sociale medier efter sidste aftens kamp. Vi fordømmer det totalt, og det er opløftende at se andre fans, som også fordømmer det på sociale medier,” kommer det fra klubben.

Der er naturligvis flere Manchester United-spillere, der har reageret ved at komme med støttende beskeder til de to holdkammerater. Harry Maguire, klubbens anfører, har lagt et billede ud på de sociale medier, hvor han skriver:

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær om nyindkøb: Han skal vænne sig til Premier League

“United against racism. We will not tolerate it.”