I går var det præcis 10 år siden, at FC Barcelona opnåede en helt særlig bedrift ved Ballon d’Or. For 10 år siden var nemlig første og eneste gang, at FIFA havde tre spillere fra samme klub på podiet til Ballon d’Or. Dette år var det nemlig Messi, Iniesta og Xavi, der var på podiet.

LÆS OGSÅ: Messi til PSG: Neymar vil kun forlænge, hvis klubben henter Messi

Den 6. december 2010 blev det annonceret af FIFA, at de tre spillere, der havde fået flest stemmer til at løbe med prisen som Ballon d’Or-vinder i januar måned, var fra den samme klub. Som angivet før, så var der tale om henholdsvis Messi, Iniesta og Xavi, der på dette tidspunkt alle spille i FC Barcelona.

Det var også et klart og tydeligt billede af, hvor meget Barcelona dominerede fodboldverdenen dengang. I den spanske klub var man ikke blot stolte over, at der var tre Barca-spillere på podiet på én gang, men særligt over, at de alle tre var produkter af det berømte arbejde, der udføres i Barcas akademi La Masia.

Lidt over en måned efter blev det præsenteret, hvem der vandt Ballon d’Or-prisen. Det fandt sted ved selve gallaen den 10. januar 2011. Det var et forholdsvis tæt løb, men det endte med at være Messi, der løb med æren med 22,65 % af alle stemmer. Iniesta fik 17,36 % af stemmerne, mens Xavi havde fået 16,48 % af stemmerne.

LÆS OGSÅ: Paul Scholes fraråder Barca-transfermål at skifte til Barcelona

Siden dengang er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det er en bedrift, der nogensinde kommer til at finde sted igen. Det er nemlig både første og eneste gang, at tre spillere fra samme klub er blevet kåret som de tre bedste spillere samme år.