Jonathan dos Santos har ikke lagt skjul på, at han håber, at han kommer til at se Lionel Messi skifte til USA, for at spille i MLS. Han fortalte desuden, at han håbede på, at han ville vælge LA Galaxy.

LÆS OGSÅ: Tidl. Barca-spiller om Messi-situation: “Det gør ondt”

Den mexicanske midtbanespiller, der er kommet op gennem Barcelonas ungdomsakademi og nu spiller for LA Galaxy i USA, udtalte sig om dette i forlængelse af, at Messis nuværende kontrakt med Barcelona står til at udløbe den 30. juni.

“Det er lang tid siden, at jeg har set en Barcelona-kamp, og jeg så kampen mod PSG,” sagde Dos Santos til ESPN.

“Jeg ved ikke, hvad der er galt med ham. Tydeligvis er han ikke den samme, som for fem eller seks år siden, men jeg håber at genfinder niveauet. Han går gennem en meget svær tid.”

“Det ville være fantastisk at have Messi i MLS. Jeg tror, at han kan gå pension her fra ligaen. Vi kommer helt sikkert til at se ham her inden for kort tid – om to eller tre år. Forhåbentlig tilslutter han sig LA Galaxy.”

LÆS OGSÅ: Eric Bailly giver alternativt svar på Messi vs Ronaldo-debatten

Lionel Messi har selv udtalt, at han har et ønske om én dag at spille i USA, hvorfor det bestemt ikke er utænkeligt, at han foretager et skifte til en amerikansk klub inden for de kommende år.

author avatar
Nicolai Busekist