Barcelona-spiller Sergi Roberto er kommet i problemer med loven, og han blev afsløret af ingen ringere end sin egen kæreste.

LÆS OGSÅ: Xavi: Derfor afslog jeg Barcelona

Den kendte Barcelina-spiller er blevet spottet til en ulovlig fest på øen Mykonos i Grækenland. Det rapporterer det spanske medie Diario Sport.

Den lokale tv-kanal Sport 3 har vist billeder af den 29-årige spiller, som er taget af hans kæreste Coral Simanovic. På billedet kan man se, at de deltager ved en ulovlig fest med flere hundrede personer.

Ingen af de tilstedeværende gæster var iført masker eller så ud til at respektere de gældende restriktioner. Denne form for fester og forsamlinger er ulovlige i Grækenland som følge af coronapandemien.

Ifølge Sport forventes det, at myndighederne vil undersøge sagen, men det er dog uklart, hvilken form for straf, der vil gives til dem, der var til stede.

Sergi Roberto er sandsynligvis på ferie på Mykonos sammen med sin kæreste. Han har også selv delt billeder fra øen, men dog ikke noget, der er helt så afslørende, som det, hans kæreste har delt.

Han har haft en svært sæson, hvor det ikke er blevet til mange minutter på banen. Sæsonen har været præget af, at han har været skadet, og at han testede positiv for coronavirus i december.

LÆS OGSÅ: Risikerer at tabe transferkamp: Barca vil ikke forbedre tilbud til Wijnaldum

Faktisk er det ikke blevet til mere end 1.189 minutter fordelt på 20 optrædener for Sergio Roberto. Det er svarende til, at han har spillet 60 minutter i hver af de 20 kampe, hvor han har været på banen.