AGF har længe ledt efter en ny sportschef. De kom frem til, at man ville hente Hans Jørgen Haysen i SønderjyskE, men det endte som bekendt med, at han ikke blev ansat alligevel. Men nu har klubben meddelt, at man har fundet den nye mand til jobbet.

LÆS OGSÅ: Bombe: Haysen tiltræder alligevel ikke i AGF

AGF har således valgt at ansætte Stig Inge Bjørnebye, som dermed bliver den nye sportschef i klubben.

Det meddeler AGF selv.

Den 51-årige Bjørnebye har været sportschef i Rosenborg fra 2015 til 2019, hvor han var med til at vinde The Double to år i træk.

Han har tidligere gjort sig som cheftræner i Start, ligesom han har været assistenttræner for Norges landshold. Bjørnebye glæder sig til at starte det nye eventyr i AGF, da han fortæller, at han glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

“Der er skabt et godt grundlag AGF i de senere år, som vi skal bygge videre på – og det er noget af det, der har tiltrukket mig ved stillingen; At jeg kan være med til at bygge videre på det flotte arbejde, der er i gang og som jeg ser frem til at fortsætte sammen med de mange dygtige medarbejdere, som er i klubben, som jeg glæder mig til at blive kollega med,” siger Bjørnebye.

Stig Inge Bjørnebye har også haft en aktiv karriere som professionel fodboldspiller, hvor han blandt andet tørnede ud for klubber som Liverpool og Blackburn, ligesom han også var i Brøndby i foråret 2000.

LÆS OGSÅ: Medie: PSG vil erstatte Mbappé med Messi

Han står noteret for at have spillet 75 landskampe for Norge.