I sidste sommers transfervindue hentede Arsenal en forstærkning i form af den brasilianske Willian. Han blev hentet på en fri transfer, efter hans kontrakt i Chelsea var udløbet.

LÆS OGSÅ: Victor Font: Klubben skulle aldrig have hentet angriber

Den 32-årige brasilianer var dog også rygtet til FC Barcelona. Nu har han dog åbnet op omkring dette, og har afsløret, at han ikke modtog et konkret bud fra den spanske storklub. Desuden fortæller han også, at han ikke ville skifte til Barcelona for enhver pris.

“Der var altid rygter, men jeg hørte aldrig om et konkret tilbud fra dem. Der har været snak om Barcelona i de sidste par sæsoner, men jeg ville ikke skifte til Barcelona, bare fordi det er Barcelona,” fortæller han til FourFourTwo, og følger op med:

“Jeg vil aldrig skifte til en klub uden at høre om deres mål, og hvad de forventer sig af mig. Det ville ikke være fedt at skifte til Barcelona eller andre klubber, hvis man ikke spiller så meget.”

Til sidst fortæller han, at Arsenal var den eneste klub, der viste ham et projekt, der var tiltalende nok til at få ham til at skrive under på en kontrakt:

“Arsenal var den eneste klub, der viste mig et projekt, der passede til mine ambitioner, og det er en af de største klubber i verden,” runder han af.

LÆS OGSÅ: Victor Font: Klubben skulle aldrig have hentet angriber

I denne sæson har han spillet 10 kampe for Arsenal, hvori han leveret to oplæg.