FC Barcelona er tæt på at indgå en aftale med en afløser for Sergio Busquets, der forventes at forlade klubben.

I lang tid har der været spekulationer om, hvem FC Barcelona vil hente som afløser for Sergio Busquets, der ser ud til snart at være fortid i klubben.

LÆS OGSÅ: Simone Inzaghi presser på: Vil hente Barcelona-profil

Det har medført, at den catalanske klub er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere på fri transfer.

En af dem, de flere gange har været kædet sammen med, er den franske Chelsea-profil N’Golo Kanté, hvis kontrakt med den engelske klub udløber til sommer.

Og nu skriver spanske SPORT, at Barcelona er tæt på at nå til enighed med den franske stjerne om en forhåndsaftale.

Denne sæson har for Kanté været plaget af skader, og det tyder derfor på, at Chelsea er indstillet på at lade ham forlade klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Engelsk storklub holder øje med Mount-situation

Potentielt set kan det betyde, at han bliver hentet til Barcelona, hvor han kan udfylde tomrummet efter Busquets.