I og med, at Lionel Messi ikke længere er en del af FC Barcelona-truppen, og at Sergio Agüero er ude med en skade, er der gode forudsætninger for, at Martin Braithwaite kan blive på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: ‘Chelsea er det bedste hold i verden’

Til trods for, at det ser ud til, at Ronald Koeman får brug for den danske angriber i den kommende sæson, rygtes han alligevel fortsat væk. Blandt andet bliver han rygtet til Tottenham.

Dette skulle hænge sammen med, at Harry Kane fortsat forsøger at løsrive sig fra klubben, som han i lang tid har ønsket at forlade. Han vil nemlig til en klub, hvor han har bedre forudsætninger for at vinde sølvtøj.

Klubejer Daniel Levy gør det dog vanskeligt for ham, da han ikke er villig til at sælge til andre klubber i England. Kanes store drøm er at skifte til Manchester City, men på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være sandsynligt.

Skulle det alligevel ske, at han bliver solgt denne sommer, er Tottenham nødt til at finde en afløser for den engelske stjerne. Rygterne går på, at de i så fald vil afløse ham med to angribere, hvoraf den ene skulle være Martin Braithwaite. Det skriver flere medier.

Den catalanske sportsavis Sport skriver blandt andet, at Braithwaite er blandt favoritterne til at blive afløser for Harry Kane, såfremt han skulle forlade klubben i løbet af dette transfervindue.

Tidligere har det rygtes, at Barcelona er nået til enighed med West Ham om en aftale, der ville sende Braithwaite til London-klubben. Dette skifte er Braithwaite dog ikke meget for. Sport skriver derimod, at han er mere interesseret i et skifte til Tottenham.

Af denne årsag skulle han, ifølge den catalanske avis, havde bedt Barcelona om mere tid til at overveje sine muligheder, inden han beslutter sig.

LÆS OGSÅ: Bayern München vil skille sig af med uønsket spiller

På nuværende tidspunkt kan det dog ikke udelukkes, at han bliver i Barcelona, hvor der er brug for angribere, da Agüero er ude med en skade i 10 uger, og Messi har forladt klubben. Dette kan nemt have fået Koeman til at ændre sit syn på danskeren.